Inge Lehmann var en naturvidenskabs-kvinde i en mandeverden i 1900tallet. Hun levede i en tid, hvor det var en undtagelse, at en kvinde fik en fremragende forskerkarriere. Det prægede personen, der blev fagligt krævende og hårdfør, dog med et venligt pust. Inge Lehmann var ansat i Geodætisk Institut og kom i 1926 til at opstille de første danske seismografer. Allerede på en videnskabelig dannelsesrejse vandt hun respekt hos toneangivende forskere i Tyskland, Storbritannien, Canada og USA. I 1936 foreslog hun i en artikel med den korte titel Pmærke (om seismiske rystelser gennem jordens kerne), at der må findes en central indre kerne. Denne opdagelse i forbindelse med en stor forståelse for at trække oplysninger om jordens indre ud af seismografregistreringerne gav Inge Lehmann flere internationale anerkendelser og priser. En spændende start for dansk seismologi.