Demens, en folkesygdom
Demens er latin og betyder ”ude af sind”.
Demens er en samlet betegnelse for en række sygdomme i hjernen, tilstande hvor de mentale færdigheder bliver svækket. Demens går ud over andet end hukommelsen.
Demenssygdomme er fremadskridende og dødelige.
85-90.000 mennesker har antageligt en demenssygdom. Kun ca. halvdelen har fået stillet en egentlig diagnose. Ca. 400.000 mennesker lever med demens i familien. Man siger at en demenssygdom rammer hele familien. Der er ca. 8000 nye tilfælde årligt.
Demens er præget af tabu, det opleves flovt at have fået en demensdiagnose.
Manglende viden forværrer vilkårene for mennesker med demens og deres familier!
I mit foredrag, ”Værd at vide om demens”, kommer jeg ind de forskellige typer af demens. På hvordan diagnosen påvirker det sociale liv og følelseslivet og ikke mindst, hvad vi kan gøre dels for at bevare et respektfuldt samvær med et menneske med en demenssygdom men også hvad vi kan gøre for at forebygge demens sygdomme og i bedste fald, forsinke udviklingen